Description
Debrief Agent – DHL Express Fredericia
Kan du holde orden i systemerne, få kunder til at føle sig velkomne og samtidig have overskud til at give dine kolleger et grin med på vejen? Så har vi et Debrief Agent-job med dit navn på.
Hos DHL Express er vi stolte af at være en af Danmarks og verdens bedste arbejdspladser – og det mærker man på både grin, teamwork og god stemning.
Hvad laver en Debrief Agent egentlig?
Du kommer til at:
- tjekke og scanne papirarbejde
- håndtere toldopgaver
- inspicere forsendelser
- hjælpe kunder i receptionen
- byde kurérerne velkommen retur efter en hel dag på vejene og sende dem godt hjem på fyraften
Alt sammen midt i terminalens action – vest og sikkerhedssko på, og så er du klar!
Hvem er du?
En menneskekender med overskud og struktur. Og måske også:
- god til både dansk og engelsk
- typen der håndterer “frihed under ansvar” med vægt på ansvar
- personen der siger “jeg hjælper dig lige” helt af sig selv
- har stærke administrative evner (som debrief sidder man 80% ved PC hvor man følger op på rapporter, kontakter kunder, sender mails, returnerer forsendelser)
- en god balance mellem smil, kvalitet og tempo
Du behøver ikke erfaring fra logistik – bare du har lyst til at lære og kan holde hovedet koldt, når meget sker på én gang.
Det får du hos os
- griner meget
- Udviklingsmuligheder og et kulturprogram, der giver mening
- Løn efter ATL, pension, sundhedsforsikring og rabatter
- 30 timer pr. uge, mandag–fredag kl. 15.00–21.30. Din arbejdsdag vil være sammensat, så du starter dagen i Ground Watch, hvor du hjælper PUD kl. 15.00-17.00 og derefter fortsætter arbejdsdagen i debrief på terminalen
- Et job, hvor du hurtigt mærker, at du gør en forskel
Arbejdssted: Dronningens Kvarter 10, Fredericia
Klar til at trække i de røde og gule farver?
Spørgsmål? Ring til: Anne Sofie Ottesen – 91 37 82 13 (kl. 15–17)
Klik “Apply Now” og send dit cv inkl. et par linjer om dig selv og hvorfor du gerne vil arbejde hos os.
Vi afholder samtaler løbende – og vi ansætter, så snart den rette dukker op.
