Description

Ambitiøs associate til M&A og strategiske projekter hos Eduhouse Er du stærk med tal, analytisk og proaktiv? Har du en passion for M&A-processer og strategiske projekter? Eduhouse søger en skarp M&A Associate til vores M&A-aktiviteter og udførelsen af vores strategiske initiativer.   Om Eduhouse Eduhouse er “Netflix for online kurser” og gør det nemmere for virksomheder og organisationer i hele Norden at træne deres medarbejdere i Office 365, AI, ledelse og meget mere. Vi er markedsledere i Danmark og Finland og har desuden kontorer i Norge og Sverige. I alt tæller vi over 160 medarbejdere, heraf 35 i Danmark. Vores mål er at blive Europas førende e-læringsvirksomhed, blandt andet via flere opkøb. Denne vækstrejse er backed af vores hovedaktionær Verdane, en PE fond med over €4 milliarder i samlet commitment.   Rolle og ansvarsområder Som M&A associate hos Eduhouse vil du arbejde tæt sammen med vores Chief Strategy Officer og deltage i hele M&A-processen fra indledende screening til integration. Du vil også støtte udførelsen af forskellige strategiske projekter på tværs af organisationen og får dermed en direkte snitflade til hele den nordiske ledelsesgruppe. Rejseaktivitet vil forekomme.   Arbejdsopgaver: Markedsresearch, udarbejdelse af long-lists og screening af targets Støtte udviklingen af business cases og udarbejde beslutningsmateriale til den øverste ledelse. Administrere datarum og assistere i due diligence-processer Assistere i integrationen af opkøbte nye virksomheder i Eduhouse koncernen Eksekvering af diverse strategiprojekter Varierende administrative opgaver og projektkoordinering   Kvalifikationer: Stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk (størstedelen af kommunikationen er på engelsk). Struktureret og selvkørende. Du tænker hurtigt og selvstændigt Talstærk og superbruger i Excel Velbevandret i at lave overbevisende PowerPoints til kunder og stakeholders   Solid forretningsforståelse Du har en kandidatgrad inden for erhvervsøkonomi og flere års erfaring fra Corporate Finance og/eller Strategy consulting   Hvad vi tilbyder: En unik mulighed for at arbejde tæt sammen med hele C-level ledelsen og deltage i højprofilerede projekter Fleksible mødetider og mulighed for hjemmearbejdsdage En ung, flad organisation, hvor high-performance og arbejdsglæde går hånd i hånd Indbydende moderne lokaler og gratis fitnesscenter Lækker frokostordning, gratis luksuskaffe og sodavand   Hvis du er ambitiøs og klar til at styrke din karriere, glæder vi os til at høre fra dig.