Description

Vil du være med til ”at flytte verden” og sikre de bedste services til vores kunder og markedet?  

Grib muligheden og bliv en del af verdens førende logistikvirksomhed DHL Group! 

Vi søger en erfaren og engageret Terminalmedarbejder til vores storage-team på daghold i Taulov. Du får muligheden for at blive en del engageret team i et professionelt arbejdsmiljø, hvor vi har stor fokus på effektivitet og teamwork.

Vi søger en terminalmedarbejder, der har fokus på at levere høj kvalitet, og som trives med at arbejde med velkendte processer for at sikre, at vores gods når ud til vores kunder til tiden. Det er påkrævet, at du har truckcertifikat og erfaring med terminaltraktor/pladstrækker eller kørsel i lastbil.

Det er vigtigt, at du er rutineret på trucken, og har en god fysik samt du har erfaring med at læsse og losse containere og flytte rundt med trailere (Al henvendelse uden denne erfaring er unødvendig). Ligeledes er det et krav, at man taler og forstår dansk samt gerne engelsk eller-/og tysk. For at kunne blive taget i betragtning til stillingen er det derfor afgørende, at din ansøgning er skrevet på dansk.

Dine primære arbejdsopgaver  

Som en vigtig del af dagholdet får du ansvar for at sikre, at godset håndteres korrekt og effektivt. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Læsning og losning af trailere og containere
  • Flytning af trailere og containere
  • Pakning af gods
  • Håndtering af stykgods
  • Truckkørsel
  • Kontakt til chauffører
  • Varemodtagelse
  • Scanning af gods 
  • Ad hoc terminalopgaver 

Vi har mange biler på vejene, og det stiller krav til dig som terminalmedarbejder.  

Din succes i stillingen afhænger i høj grad af, at du forstår at prioritere – også når tingene går stærkt. Derudover er det vigtigt, at du har den rette indstilling, og at du ønsker at gøre en forskel sammen med teamet.

Vi forestiller os, at du: 

  • Er stabil, ansvarsbevidst og møder til tiden
  • Er teamorienteret og bidrager positivt til samarbejdet
  • Har et godt helbred, god fysik og trives i en aktiv hverdag
  • Har et truckcertifikat (krav)
  • Har et certifikat til håndtering af IMDG/farligt gods er en fordel, men ikke et krav. Hvis du ikke allerede har certifikatet, vil vi sikre, at du bliver uddannet.

Vores værdier er Passion, Pace, Power & Pride 

Faglig stolthed kombineret med samarbejde på tværs af landet, er grundlæggende egenskaber i vores handlingsorienterede hverdag. Det daglige samarbejde bygger på gensidig respekt, hvilket er med til at gøre det sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde. Kort sagt, i DHL Freight møder du passionerede medarbejdere, som har fokus på de bedste handler og at yde en excellent service. 

Praktisk information

Du vil være tilknyttet vores terminal i Taulov på adressen: Dronningens Kvarter 12, 7000 Fredericia. 

Arbejdstiden vil være i tidsrummet:

  • Mandag til torsdag kl. 07:00 – 15:00 
  • Fredag kl. 07.00 – 14:30

Er du vores nye terminalmedarbejder? 

Hvis du har spørgsmål vedr. virksomheden eller stillingen, kan du skrive til dk.freight.hr@dhl.com.

Vær opmærksom på, at vi ikke behandler ansøgninger sendt pr. mail, samt ansøgninger sendt på andre sprog end dansk. 

Opstart hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt via linket på denne side.

Vi glæder os til at høre fra dig.