Description

Er du drevet af finansiel kvalitet, stærke processer og en uformel kultur?

Hos DHL eCommerce Nordic spiller finans en central rolle i at sikre stabile processer, korrekt rapportering og et solidt beslutningsgrundlag for forretningen. Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst Finance & Admin Coordinator, der trives i krydsfeltet mellem økonomi, administration og samarbejde på tværs af organisationen.

Hvem bliver dine kolleger?

Du bliver en del af vores nordiske finansteam, som består af tre dedikerede kolleger med base på hovedkontoret i Vallensbæk Strand. Vi arbejder i et professionelt og åbent miljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har en kultur, hvor samarbejde, humor og ordentlighed er fundamentet.

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Ejerskab af AP og AR, med dertilhørende kreditvurderinger.
  • Ejerskab af Invoicetrack og PO-processer
  • Omkostningsallokering og validering af direkte omkostninger
  • Vedligeholdelse af stamdata for både kunder og leverandører.
  • Assisterer med månedsafslutning, herunder diverse afstemningsrapporter
  • Administrative og driftsrelaterede opgaver
  • Deltagelse i projekter og procesforbedringer

Rollen kræver, at du kan bevare overblikket, arbejde struktureret og kommunikere tydeligt med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant finansiel uddannelse
  • Har minimum tre års erfaring fra en lignende rolle
  • Har kendskab til SAP (AP/AR)
  • Har erfaring med AR (inkasso, rykkere, juridiske spørgsmål, rapportering)
  • Arbejder struktureret og detaljeorienteret med høj integritet
  • Kommunikerer klart og trives i samarbejde på tværs af organisationen. Gerne både dansk og engelsk.

Hvem er vi?

Hos DHL eCommerce Nordic tæller vi mere end 50 kolleger i Norden – størstedelen med base i Vallensbæk, der arbejder sammen med respekt og humor. Hos os er tonen let, samarbejdet stærkt og med gode udviklingsmuligheder.

Vi er en del af DHL Group, en af verdens førende logistikvirksomheder med over 600.000 ansatte i mere end 220 lande og territorier. Hos DHL eCommerce Nordic udvikler vi innovative leverings- og returløsninger til internationale e-handelskunder, og vi håndterer mere end 30 millioner pakker om året. Det gør os til en vigtig del af et globalt fællesskab, hvor din indsats kan mærkes langt ud over landegrænserne.

Praktisk information

  • Arbejdssted: Delta Park 37, 2665 Vallensbæk Strand
  • Arbejdstid: 37 timer om ugen som kan fordeles på kontoret og hjemme og aftales med nærmeste leder

Har du spørgsmål?

Kontakt gerne
Head of Finance and Controlling, Kasper Sørensen på tlf. +45 29379002

Ansøgning

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet. Send derfor din ansøgning hurtigst muligt via linket på siden.